El-ladestandere nyt på hjemmesiden

Som tidligere oplyst giver Grundejerforeningen meget gerne den nødvendige tilladelse, hvis jeres ejerforening har et ønske om at etablere ladestandere til el-biler.

I bestyrelsen har vi et særligt fokus på ejerforeningerne, eftersom det typisk er i etageejendomme, at behovet for fælles ladepunkter er størst. Vi har derfor samlet en vejledning, som vi håber kan være til hjælp, hvis jeres ejerforening vil etablere ladestandere. Du finder den i menuen ”El-ladestandere”.

Tanken med menuen ”El-ladestandere” er fremadrettet, at vi her samler relevante informationer, vidensdeling og FAQ, så alle med få klik kan finde de oplysninger, der er behov for.

Har du forslag til indhold, er du meget velkommen til at kontakte os på mail. Vi udbygger gerne denne del af hjemmesiden i samarbejde med interesserede medlemmer.

 

Tilbage til oversigten