Sommeren står for døren – vi er ude.

På Farum Kaserne bor vi i tæt i bedste kasernestil, og der er derfor helt naturligt behov for en fælles forståelse for, hvordan vi opfører os, sådan alle trives og sikres et acceptabelt privatliv.

Erfaringerne og medlemmerne siger:
at løse hunde tæt på legende børn/legepladser nemt skaber bekymring og irritation blandt forældrene. Så hold din hund i snor på disse steder, – også selv om du har kontrol over den.

at det er en dårlig ide at sende børnene ud at lege på beboelsesvejene eller græsplænerne mellem husene tidlig søndag morgen. Weekenderne er måske dine naboers eneste chance for at sove lidt længere end normalt. Brug legepladserne eller de græsarealer, der ikke ligger mellem husene, i de tidlige morgentimer.

at boldspil bør foregå på velegnede steder – som boldbaner og græsarealer, hvor det ikke generer omkringboende eller kan medføre skade på andres ting, inventar og beplantning.

at det er god stil, at lade alle få privatliv – undgå gennemgang/færden tæt på beboelser og respekter de private områder som terrasser, indkørsler, carporte m.m.

 

Grundejerforeningen beder dig desuden om at læse vores fælles regler for brug af og ophold på fællesarealer.
Du finder dem her:   https://www.farumkaserne.dk/grundejerforeningen/regler-for-faellesarealer

 

God sommer

Grundejerforeningen Farum Kaserne

 

 

Comments are closed.