Rulleskøjteløbet/Loppemarkedet søndag d. 1. september

Skønt vejret drillede en smule, så blev vores planlagte rulleskøjteløb og loppemarked alligevel gennemført.
Ca 20 voksne og 10 børn var mødt frem for dels at besøge kage bazaren, men også for enten at deltage i rulleskøjteløbet eller bare at heppe på de aktive.

Arrangementet startede som planlagt kl. 1300, hvor de fremmødte kunne købe hjemmebagte kage og varm kaffe til at lune sig med.
Det var meningen at der skulle have været loppemarked, men kun en “Loppe” havde fundet vej til Hovedvagten, så det var lidt småt med det. Lidt ærgeligt, men det var nok vejret der havde indflydelse på det minimale fremmøde.

Starten på rulleskøjteløbet gik kl. 1345 og med stor entusiasme begav løberne sig ud på ruten, der i dagens anledning var afkortet noget således, at der kun blev løbet en runde på området (Regimentsvej – Kompagnivej – Garnisonsvej). Selv om løberne var ude i bygevejr med kraftige vindstød så formåede alle at komme i mål. Hurtigste løber blev Brian, der i overlegen stil henviste Morten til 2. pladsen og Nikolai til 3. pladsen. Der var præmier til de tre hurtigste og slikposer til alle børnene. Altsammen sponseret af vores lokale Rema 1000 købmand – Tommy. Tusinde tak skal der lyde herfra. Tak skal der også lyde til de som bagte kager til arrangementet.
Dem var vi mange der nød godt af 😉

Vi forsøger at gentage arrangementet til næste år og så må vi håbe at vejrguderne er mere med os.

Herunder kan du se billeder fra arrangementet 

 Tak for en hyggelig eftermiddag.

/Carsten

 IMG_0984

 Almindelig hyggestemning foran Hovedvagten.

IMG_0980

Sejrherren med 1. præmie.

IMG_0981

2. runner up

IMG_0982

Nikolai med 3. præmien

IMG_0983

Anna – Feltets yngste med trøstepræmie.

IMG_0985

Stemningsbillede efter rulleskøjteløbet.

Comments are closed.